Han var nær faldet bagover, da det en aften i februar ringede på døren og Jesper Saaby modtog en stævning fra retten i Holstebro. I anklageskriftet kunne han læse, at han stod til en bøde og en betinget frakendelse af førerretten.
Tre uger tidligere havde han haft containeren fuld af gamle jernplader. De skulle køres fra en gård på Mors, og inden afgang havde han brugt en halv time på at mingelere rundt på pladerne, så de lå forsvarligt i containeren. Læsset var gjort fast med båndstrammere, og Jesper Saaby havde ingen idé om, at det var ham, Politiet var på vej efter, da han fik øje på dem i sidespejlet.