Næsten lige så præcist som et schweizisk urværk er TimoCom transportbarometeret hidtil altid faldet med 13 procentpoint op til årsskiftet. Sådan var det også denne gang – og alligevel er starten på 2014 en kæmpe succes. Med 40:60 er forholdet mellem fragt og ledig kapacitet nemlig stadig væsentligt bedre end ved kvartalsstarten i 2012 og 2013.
2013 sluttede med en fragtandel på 54 % på det europæiske transportmarked.
»I den endelige opgørelse for januar blev det til en fragtandel på 41 % på det europæiske transportmarked,« fortæller Marcel Frings, Chief Representative hos TimoCom.
»Dermed lå vi i denne måned fem procentpoint over værdien i 2013.«
Februar i år lå så nogenlunde på samme niveau som 2012 (32:68) og 2013 (29:71) med et forhold mellem fragt og ledig kapacitet på 30:70. Denne fragtnedgang var dog kun stilheden før stormen:
I marts måned viste TimoCom transportbarometeret en imponerende performance, det længe ventede tendensskifte på transportmarkedet i Europa er endelig kommet. Fragtandelen røg ikke mindre end 19 procentpoint op. En så stærk stigning er ikke set i mere end fem år.
[add:435]
[add:338]