[pic:21517]»Vores indtryk er, at der er meget store lokale forskelle på velvilligheden. Man kan sige, at der er kommuner, hvor der er stor forståelse for at få det godkendt hurtigt, og kommuner der slet ikke kan forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt.«
Ordene er Peter B. Jepsens. Han er HR-direktør i Danske Fragtmænd, der råder over 1600 lastbiler og 25 terminaler på landsplan. Han oplever, at der fra kommune til kommune er stor forskel i den behandling, danske vognmænd får, når de søger om tilladelse til at køre med modulvogntog på en kommunal vejstrækning.