23948sdkhjf

50 ton på 6 aksler fra nytår

6-akslede vogntog får fra nytår lov at køre med 50 ton totalvægt. Trafikstyrelsen har nemlig ændret dimensionsbekendtgørelsen, så det bliver muligt at læsse to ton ekstra på de 6-akslede vogntog fra 1. januar 2014.

Nyheden vækker glæde hos DTL:

»De to ton ekstra på ladet er meget velkomne, da vognmandserhvervet ikke ligefrem vælter sig i penge. Bankerne står heller ikke i kø for at låne ud til investeringer i nyt materiel, så herfra skal lyde en stor tak til ministeren, de transportpolitiske ordførere og Trafikstyrelsen,« siger adm. direktør Erik Østergaard.

»Samtidig får vognmandserhvervet mulighed for at yde sit vigtige bidrag til den produktivitetsfremgang i Danmark, som alle sukker så meget efter. En satsning på øget totalvægt har da også været et af DTL's forslag, som Produktivitetskommissionen har gjort til en af sine anbefalinger. Samtidig vil det bidrage til en mindre belastning af miljø og klima,« siger DTL-bossen.

Til gengæld må 7-akslede vogntog vente lidt på at få lov til at køre med 56 ton totalvægt. Den planlagte forhøjelse fra 54 til 56 ton er nemlig endnu ikke faldet helt på plads i de politiske forhandlinger i Folketingets Transportudvalg.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063