23948sdkhjf

Branchen hædrer dygtige chauffører

I år har 1111 chauffører fra 26 lande udmærket sig som yderst dygtige chauffører og fået den internationale vognmandsorganisation IRU’s æresdiplom. 15 af chaufførerne er danske, og 11 af dem kommer fra ITD-medlemsvirksomheder.

Prisen gives til dygtige, loyale chauffører, der har kørt over en million kilometer uden større uheld. Chaufførerne skal samtidig mindst have været aktiv i erhvervet i 20 år og ansat i den samme virksomhed i minimum fem år.

»Vi er stolte af at uddele priserne til de fremragende, hårdtarbejdende og engagerede chauffører, som er de bedste i branchen. En sådan præstation fortjener anerkendelse og er et godt eksempel for yngre chauffører,« siger præsidenten for IRU, Janusz Lacny.

Hos ITD er man enig i, at dygtige chauffører er med til at profilere erhvervet.

»Erfarne chauffører er med til at højne niveauet for branchen både herhjemme og i udlandet. Det gode er, at de erfarne chauffører lærer fra sig og giver viden videre til de unge i erhvervet. Chaufførjobbet kræver meget, fordi det bliver mere og mere komplekst. Der stilles for eksempel høje krav til chaufførerne om korrekt dokumenthåndtering, anvendelse af IT og kendskab til transportlovgivningen,« siger underdirektør Poul Bruun.

Det er chauffører fra følgende medlemsvirksomheder, der har modtaget æresdiplomet: Carl Jørn Schmidt, Evald Spedition A/S, IAT A/S, PK Transport Serritslev og SPF-Danmark P/S.

[add:433]

[add:432]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11