23948sdkhjf

ITD: Bødeforhøjelser er en farce

Et forslag om store forhøjelser af bøderne for overtrædelse af gods- og buskørselsloven ser nu til at blive vedtaget i Folketinget, som det oprindeligt var fremsat.

Det betyder massive bødeforhøjelser over hele linjen - lige fra en glemt tilladelse til ulovlig ca-botagekørsel.  

Flere transportorganisationer har presset på for at få pillet de bødeforhøjelser, der rammer danske vognmænd og busvognmænd ud af lovforslaget. Men uden held.

Det ærgrer brancheorganisationen ITD:

»ITD har ved flere lejligheder efterspurgt det faktuelle grundlag for at stramme bøderne. Men nu står det helt klart, at bødeforhøjelserne slet ikke har rod i et faktuelt billede af udviklingen i transporterhvervet,« siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

Transportministeren oplyste onsdag på et samråd, at der gennem de seneste knapt fire år er registreret 428 sager, hvor der er givet bøder for ulovlig indenrigskørsel med udenlandske last-biler i Danmark.

»På de fire år er godt 4 mio. udenlandske lastbiler kørt ind i Danmark. På den baggrund kan det vel ikke siges at være vildt alarmerende med godt 400 cabotagesager,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Hammeren for bagateller

»Men det værste er, at ønsket om at regulere udenlandske bilers kørsel helt umotiveret resulte-rer i kæmpe forhøjelser af bøderne for en række bagatelagtige forseelser for helt almindelige danske vognmænd.«

Han peger på, at en fornuftig og logisk tilgang til bødestørrelserne ville være at se på, hvad de er i andre lande, både i forhold til cabotage og i forhold til andre regelsæt.

»Sådanne fornuftige og faktaorienterede argumenter har der slet ikke været plads til i diskussionen. Det er skammeligt og stærkt underminerende for transportministerens og også for Tra-fikstyrelsens troværdighed,« siger ITD-direktøren.

Splittet branche

Han ærgrer sig over, at branchen ikke har kunnet finde fælles fodslag i debatten.

»Vores transportminister danser en farlig dans med et par trængte organisationer, nemlig 3F og DTL. De har én interesse, og det er at skabe så meget ballade og opstandelse omkring deres eget erhverv som muligt, i håb om at de så selv kan fremstå handlekraftige og uundværlige. At de først

og fremmest tænker på, hvad der er godt for dem selv og ikke for branchen, viser farcen omkring bødeforhøjelserne desværre med al ønskelig tydelighed,« siger Jacob Chr. Nielsen.

[add:433]

[add:432]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095