Den afgåede formand for ITD, Peter Provstgaard, beklager den sag, som mandag fik ham til med øjeblikkelig virkning at træde tilbage som formand for ITD.
Han påpeger dog samtidig, at sagen bunder i nogle grænseoverskridende transporter, der som udgangspunkt har været lovlige.
»Sagen handler om nogle helt lovlige internationale transporter, hvor vi ved nogle lejligheder har omkoblet på pladsen i Padborg i stedet for på vores virksomhedsadresse i Harrislee lige syd for grænsen,« skriver Peter Provstgaard i en mail til Lastbil Magasinet.