Antallet af højresvingsulykker er eksploderet i år, og ulykkerne har i årets første 10 måneder krævet hele otte dødsofre. Det er fem mere end hele sidste år.
Derfor har TUC DK, der repræsenterer en række AMU-centre med transportuddannelser over hele landet, siden september arbejdet på at implementere undervisning i forebyggelse af højresvingsulykker som en fast del af alle grund- og efteruddannelseskurser for chauffører.