Til foråret påbegynder Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) en omfattende undersøgelse, der skal kaste lys over trafikulykker, der involverer lastbiler.
Formålet er at få afdækket, hvilke forhold der har betydning for, at ulykkerne sker.
»Der er meget fokus på ulykker med lastbiler, netop fordi de ofte er rigtig alvorlige på grund af køretøjernes størrelse. Derfor er det en god idé at få kigget nærmere på, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre i forhold til at forebygge ulykkerne,« siger chefkonsulent i Vejdirektoratet og formand for HVU Sven Krarup Nielsen.