Bjarne Petersen er utålmodig. Han har kørt lastbil siden 1965, men det sidste år har han gået hjemme. Han har flere jobtilbud på hånden, men han kan ikke tage imod dem.
Som mange andre chauffører kom han sidste år i klemme, da nye EU-regler trådte i kraft fra januar 2012. De betød, at chauffører ikke længere kan få fornyet deres store kørekort hos politiet, hvis de inden for de seneste ti år har taget medicin mod epileptiske anfald. Og det har Bjarne Petersen.