Weekenden over har alle facebookbrugere kunnet bidrage med deres idéer til, hvordan man afskaffer højresvingsulykker på siden
HøjreSvingsInnovation
. Bag siden står den private virksomhed Innovation Embassy, der har sat sig for at afskaffe højresvingsulykker én gang for alle. Intet mindre.
Virksomheden, der har specialiseret sig i at involvere tusindvis af mennesker i innovative processer, offentliggør tirsdag et skema over de mere end 1500 idéer, der er kommet ind via facebook-siden i løbet af weekenden.