Tilbage i august fortalte Lastbil Magasinet historien om Louise Algrensen på 26 år, som efter 119 ansøgninger stadig ikke havde haft held til at finde læreplads som lastbilchauffør, selvom hun havde afsluttet grundforløbet på chaufføruddannelsen med pæne karakterer og gjort det klart i sine ansøgninger, at hun ikke er bange for lange arbejdsdage og for at tage fat.