Vognmand Henning Klønne, ejer af Top Transport på Sjælland, er efter eget udsagn en af de vognmand, der har haft flest kvindelige chauffører og chaufførlærlinge ansat gennem årene. I perioder har op mod 30 procent af firmaets ansatte været kvinder. Og det er der en helt særlig grund til.
»Jeg har haft rigtig positive erfaringer med at ansætte kvindelige chauffører. Min erfaring er, at kvinder giver en langt bedre kundeservice. De taler helt anderledes til vores kunder og har en helt anden måde at møde kunderne på. Jeg har fået færre klager over pigerne end over mændene gennem tiden,« siger Henning Klønne.