Fra 1. november i år bliver det lovpligtigt for alle virksomheder at have en e-postkasse, så de kan modtage digital post fra det offentlige.
Det kræver i sagens natur, at virksomheden har en computer, men det har 69-årige Kaj Wosniak, ejer af Autogården i Gelsted på Vestfyn, ikke. Faktisk har han aldrig nogensinde brugt en. Derfor føler han sig nu tvunget til at lukke sin mekanikerforretning efter 43 år.