Lastbilchauffører, der skal holde hvil i Holstebro og omegn, må holde sig eller træde af på naturen vegne i en busk. Ifølge Holstebro Vognmandsforening findes der nemlig ikke en ordentlig p-plads i området til lastbiler, hvor der er adgang til offentlige toiletter.
Derfor skrev Holstebro Vognmandsforening sammen med Vestjyllands Vognmandsforening før sommerferien til Holstebro Kommune og bad om hjælp til at få løst problemet. Samtidig bad de kommunen om svar på, hvilke planer der er med hensyn til p-arealer og toiletfaciliteter i forbindelse med den nye motorvej i området.