Brok fra naboer, store udgifter til bevisførelse og stive regler er nogle af de udfordringer, som vognmænd stadig møder, når varerne skal bringes ud om natten og i de tidlige morgentimer.
»Det er svært for mange af leverandørerne at få lov at levere om natten, fordi der pga. støj mange steder er lavet forbud mod leverancer om natten. Så selvom man overholder støjgrænserne, kan man ikke få lov,« fortalte Ole Stokholm Lauridsen, afdelingsleder i By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune, ved konferencen Innovativ Distribution i Odense tirsdag.