Ove Nordskov er en vognmand med en mission. Stod det til ham, var chaufførfaget et helt igennem faglært erhverv på linje med elektriker eller tømrer.
Derfor har alle chauffører ansat i Ove Nordskovs firma, Tvis Vognmandsforretning, været igennem chaufføruddannelsen – enten som unge på erhvervsskolernes fulde chaufføruddannelse eller på merituddannelsen som voksenlærlinge med sideløbende skoleforløb.