3F klapper i hænderne over, at transportminister Pia Olsen Dyhr nu har meldt klart ud, at de såkaldte postkassefirmaer, hvor danske transportvirksomheder opretter afdelingen lige syd for grænsen uden anden reel aktivitet end en postadresse, strider mod EU’s regler.
»Vi er rigtig glade for ministerens udmelding. Det ser endelig ud som om, at nogen vil gøre noget ved problemet med de fiktive firmaer,« siger Jan Villadsen, formand for 3F’s Transportgruppe.