I sit klimakatalog med 78 forslag til at sænke CO2-udledningen frem mod 2020 foreslår regeringen, at man nedsætter afgifterne på gas til tung transport, så det bedre kan betale sig for vognmændene at skifte diesellastbilerne ud med nye gasdrevne af slagsen.
I andre lande er gaslastbiler allerede blevet introduceret i langt højere grad end i Danmark, og alle de store producenter har i dag gasmodeller i deres katalog. En af dem er Scania, som derfor hilser forslaget om afgiftsnedsættelsen på gas velkomment.