Lastbil Magasinet talte i går eftermiddag telefonisk med en jublende glad 55-årig chauffør bosat lidt nord for Aarhus.
Chaufføren ønsker indtil videre at være anonym, da han fortsat har lidt svært ved at fatte, at han netop har fået fornyet sit store kørekort med de sædvanlige fem år. Han kører således for et betonfirma i Midtjylland og fik i april afslag på en fornyelse af kørekortet, fordi han tager medicin mod epilepsi.