23948sdkhjf

DEBAT: Kommentarer til Edvard

Jeg kan kun give Edvard Durup ret, det er forkasteligt, hvordan folk opfører sig i trafikken. Selv arbejder jeg inden for vej-sektoren på landets motorveje med afspærring og vejarbejde og ser dagligt, hvordan folk opfører sig. Det er ganske få, der har respekt for dem, som arbejder på vejen.

Det drejer sig om at komme frem før alle andre - nedsætte hastigheden, hvorfor nu det? Man kan da bare fræse forbi som man plejer.

Forleden hørte jeg fra en kollega om en påkørt tavlevogn - svaret fra bilisten var, at den stod der ikke i går. Hvad laver folk, når de kører bil?

Har selv oplevet det lige før jul på E20 vestgående, hvor vi var 3 mand ude og lave en afspærring - bilisterne maser sig frem, endskønt de godt kan se og har fået oplysninger i form af skilte, at der er indsnævring af vejbanen fra 2 spor til 1, alligevel bliver flere i den indereste bane helt hen til afspærringen og maser sig så ud foran dem, som godt kan finde ud af det.

Forleden i Vejle oplevede jeg en bilist, som trods rigtigt opstillet afspærring maste sig ind i arbejdsområdet og derefter stod ud af bilen og råbte og skreg for igen at sætte sig ind i bilen og køre bort med hvinende dæk og langemand på venstre hånd strittende ud af vinduet.

Et andet eksempel er, hvor jeg kørte på en alm. landevej på Mors og overholdt hastigheden 80 på landevej (kørte i en kassevogn) og 50 i byerne, og så blev jeg overhalet af en sølvgrå Audi Q7, som efter overhalingen bremsede så hårdt op foran mig, at bilen automatisk tændte katastrofeblinket. Hvorfor er folk så stressede?

Derfor kan jeg kun give Edvard Durup ret. Vis lidt næstekærlighed, når du er ude og køre - eller bliv hjemme.

Henning Sørensen
Landevejen 206
8370 Hadsten

Der er flere ting, der ikke hænger sammen. Edvard vil have mere hensyn på vejene - det fik vi andre, da han mistede kortet...

Kan da kun sige tak til den dommer, der sørgede for, at endnu en idiot er væk fra vejen. Edvard havde et valg, men tog det forkerte...

Mogens Skov
Seestvej 30
6000 Kolding

[add:382]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063