23948sdkhjf

Dyk i registreringerne sidst på året

Indregistreringen af nye lastbiler faldt i november. Der blev indregistreret 262 nye lastbiler – et fald på 18,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

»Efter en god start på året er markedet faldet noget tilbage de seneste måneder, og dermed ser vi på et lastbilsmarked, som kommer til at gå ud af året på nogenlunde samme niveau som sidste år. Dermed er antallet af registreringer stadig påvirket af det kraftige dyk efter krisen, og vi vil på den baggrund overvåge udviklingen nøje i de kommende måneder,« siger Bent Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Volvo holdt fanen højt med 66 nyregistreringer i november på det tunge marked over 15 ton - flest af alle importørerne.

Samlet set ligner Volvo også en vinder af det tunge marked efter 11 af årets 12 måneder. 27 procent af markedet tegner Volvo sig for, fulgt af Scania med 24 procent.

Herefter følger MAN (18 %), Mercedes-Benz (15 %), DAF (8 %), Iveco (5 %) og Renault (4 %).

[add:380]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078