23948sdkhjf

OK: Lastbilen også del af julen

Julen er nær, så hvorfor ikke skabe lidt julestemning i førerhuset? Inden du plastrer forruden til med guirlander og lyskæder, er det dog en god ide at kende reglerne for julepynt i lastbilen.

Der findes regler for alting i dagens Danmark - også for udsmykning af lastbiler. De står under paragraf 67 i færdselsloven, som handler om udsmykning, eller såkaldt styling, af lastbilen. Her står, at julepynten i lastbilen maksimalt må hæmme udsynet med 30 pct. og ikke må udgøre en forringelse af sikkerheden i forbindelse med kørsel.

Det er særligt vigtigt at bemærke, at det er føreren af køretøjet, som bliver stillet til ansvar for en eventuel overtrædelse af reglerne for udsmykning og ikke vognmanden, selvom han ejer kørertøjet og har udsmykket det.

Julestemning ikke i fare

Selvom reglerne for udsmykning af lastbilen sætter grænser for, hvor mange meter guirlander og kvadratmeter julehjerter, du må hænge i forruden, så må du naturligvis gerne skabe lidt julestemning i førerhuset. Så længe du ikke bryder reglerne.

Det kan nemlig koste dyrt, hvis udsynet er hæmmet med mere end 30 pct. Det kan medføre klip i kørekortet og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af førerretten. Det samme gælder i forhold til trafiksikkerheden. Hvis udsmykningen udgør det, som kaldes en væsentlig forringelse af sikkerheden, og især udgør en fare for andre trafikanter, så kan det medfører alvorligere straf end et bødeforlæg.

Ingen politik for julepynt

Hos energiselskabet OK, der har 85 tankbiler og 114 chauffører, er julen velkommen i førerhuset.

Lars Mortensen, Driftschef i OK:

Vi har ikke nogen decideret politik for julepynt i vores tankbiler hos OK. Det er bestemt ikke noget vi stiller krav om, men det er heller ikke forbudt. Vi kan godt lide julen og vores chauffører skal have lov til pynte lidt til jul, hvis de har lyst. Vi har stor tiltro til, at de gør det på en fornuftig og forsvarlig måde, så det ikke går ud over sikkerheden”.

Det er som udgangspunkt en skønssag for den enkelte politimand i forbindelse med kontrol af udsmykningen. Rigspolitiets Færdselsafdeling understreger, at det meget sjældent, at der er skredet ind over for sager af den her karakter. De oplever dog at skulle skrive rapporter et par gange om året på særlige tilfælde, men det ordnes som oftest i fred og fordragelighed.

Husk forsikringsansvar

En anden lille ting, man skal hold sig for øjer er forsikringsansvaret. Uagtsomhed, og især grov uagtsomhed, medfører frafald af forsikringsselskabets ansvarspligt. Det vil sige, at ansvarsforsikringens dækning bortfalder ved uheld eller personskader, hvor det kan være juleudsmykningen, der er årsag til skaderne. Det samme gælder kaskoforsikringen.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078