Ingen epileptiske anfald i hele 29 år – og job som chauffør i 22, her af de seneste knap 12 år hos entreprenør Jan Nielsen, Varpelev på Stævns.
»Og så fik jeg pludseligt et brev påskelørdag om, at jeg ikke var egnet til at køre lastbil. Det var chokerende, et slag i hovedet«.
Sådan fortæller den 42-årige chauffør Peter Læssøe Jensen, Magleby, til Lastbil Magasinet, efter at han i begyndelsen af 2012, som sædvanligt, så frem til, at hans store kørekort i marts skulle fornyes for en ny etårig periode.