Der er ikke mange biler på vejene kl. 04 om natten, og det benytter Schulstad sig for øjeblikket af i et nyt forsøg med distribution af dagligvarer.
Siden oktober har en af brødfabrikkens lastbiler kørt dagligvarer ud til Kvickly Middelfart og Fakta i Strib, fem kilometer nord for Middelfart. Kørslen foregår som en del af et nyt forsøgsprojekt på lettere og mere fleksibel nat- og distributionskørsel i samarbejde med de to detailbutikker og Væksthus Syddanmark i Odense.