23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Dommens dag for dansk chauffør

Efter yderligere et par kovendinger i det bizarre forløb om retsforfølgelsen af den danske chauffør Henning Lind, sætter han sig i dag på anklagebænken i retten i den polske by Turek.



Han er tiltalt for uagtsomt manddrab efter en dødsulykke for 17 år siden, og efter nogle måneder med meget skiftende meldinger fra det polske politi og retssystem har Henning Lind valgt at møde frem til sagen.



»Jeg ser ikke andre muligheder,« siger Henning Lind om sagen, som han ellers har haft mere end bange anelser for at møde frem til.



Polsk politi havde nemlig udstedt en arrestordre på chaufføren, men den har Henning Linds advokat fået annulleret kort før retssagen - således at chaufføren skulle være garanteret at rejse frit til og fra Turek før og efter retssagen.



Henning Lind erkender, at der er "kriller i maven" op til retsmødet, der har trukket store veksler på ham og familien de seneste par måneder, efter at han fik indkaldelsen til sagen, som han ellers betragtede som afsluttet for 16 år siden.



Straframmen går op til 8 års fængsel, men så galt kan det næppe gå. Ifølge chaufførens advokat har han formentlig udsigt til en betinget dom på halvandet års fængsel og en bøde i omegnen af 20.000 danske kroner.



Ulykken skete på en polsk landevej i november 1995, hvor Henning Lind kolliderede med en modkørende personbil, hvor bilisten døde. Henning Lind mener, at ulykken skete i hans egen vognbane, mens tiltalen siger det modsatte.



[add:338]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111