Fire års betinget fængsel og en bøde på 40.000 kr. ser ud til at blive enden for den danske chauffør Henning Lind på det langstrakte efterspil efter en trafikulykke på en polsk landevej i 1995.
I går forlød det nemlig fra hans polske advokat, at det skulle ligge fast, at dommen vil det planlagte retsmøde onsdag i næste uge vil lyde på halvandet års fængsel samt en bøde på 20.000 zloty (ca. 40.000 kroner). De halvandet års fængsel vil så blive forvandlet til en betinget dom på fire år, hvor Henning Lind ikke må rode sig ud i problemer i trafikken i Polen.