»Jeg kørte fire år i byen, og tre gange pr. måned blev jeg standset af den samme betjent. Selv om han i mange tilfælde ikke fandt noget på mig. Det kalder jeg chikane«.
Sådan forklarer den 25-årige chauffør Nancy Kristiansen, Køge, til Lastbil Magasinet.
Baggrunden er, at Københavns Byret har frifundet hende for overtrædelse af færdselsloven ved at køre med for stort udhæng i forbindelse med containerkørsel for hendes far Ove Kristiansens vognmandsfirma Kildebrønde Transport i Køge.