»Det går forrygende godt med at skaffe praktikpladser til vores elever på lageruddannelsen. Men der er problemer for vores unge chaufførelever. Det skyldes flere faktorer, blandt andet lavkonjunktur. Men vognmændene siger også, at de helst ser, at de unge har lastbilkørekort, før de starter på praktikpladsen. Men mange af vores elever er 18 år, og der går typisk tre måneder fra afslutningen af deres grundforløb (20 uger), før de får kørekort til personbil«.