»Vi har afsluttet efterforskningen, og nu er det så op til juristerne at vurdere, om der skal rejses tiltale, og udfærdige et anklageskrift. Men jeg forventer da, at der bliver rejst tiltale i sagen,« fortæller Erik Nielsen, leder af færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi, til Lastbil Magasinet.
Sagen drejer sig om det hollandske firma Fred Prinsen, der 23. april fik stoppet fem lastbiler på vej med jernbanesveller fra Fredericia til et sporarbejde i Midtjylland. På det tidspunkt havde de hollandske lastbiler kørt i daglig pendulfart mellem de to jyske destinationer i et par uger.