Et gammelt ordsprog taler om stilhed før storm.
Faktum er, at det endnu er uvist, om Jens Peter Jensen, formand for cirka 150 medlemmer hos Ribe Amts Vognmandsforening, i morgen har et attraktivt tilbud med, når han åbner døren til foreningens ekstraordinære generalforsamling kl. 9.30 på Hovborg Kro.
Hverken Jens Peter Jensen eller Nikolaj Stig Nielsen, informationschef hos ITD, ønsker at udtale sig nærmere før mødet. Måske i erkendelse af, at debatten om en mulig tilnærmelse mellem foreningen og ITD tilsyneladende er et særdeles følsomt emne lige nu.