»Jeg tager hellere en parkeringsbøde end at risikere en bøde på 16.000 for at køre nogle få minutter for længe efter en parkeringsplads,« siger chauffør Klaus Emborg til Lastbil Magasinet.
Hans kommentar kommer i kølvandet på omtalen af en sag med nogle chauffører fra vognmand Frank Nørager, der fik bøder i den størrelsesorden for få minutters overskridelse af færge-reglen. Ifølge vognmandsfirmaet og ITD, der har valgt at føre sagen videre i retssystemet, blev chaufføren i det ene tilfælde fx forsinket af en spritkontrol ved færgen og nåede derfor ikke at finde en parkeringsplads inden for den times afbrydelse af hvilet, der er tilladt i forbindelse til- og frakørsel fra færgen.