Den særlige efterforskningsenhed, hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Padborg, der opererer mod grænseoverskridende kriminalitet har haft travlt, siden enheden - Udlændingekontrolafdelingen (UKA) - blev oprettet i begyndelsen af 2011.
55 udleveret fra udlandet
AnnonceUKA fik således udleveret 55 udenlandske gerningsmænd fra udlandet sidste år.
De såkaldte omrejsende kriminelle blev anholdt i Sverige, Tyskland, Polen eller Litauen, efter at de alle havde begået kriminalitet i Danmark i form af indbrud eller tyverier. Udbyttet havde de taget med til det land, hvor de siden blev anholdt.
AnnonceUKA efterforsker herefter sagerne om de udleverede gerningsmænd på vegne af politikredse i hele Danmark. Efterfølgende bliver de kriminelle udlændinge udvist med forbud mod indrejse i Danmark.
Ikke kræsne
Tyvekosterne er alt lige fra hele lastvognstog, campingvogne, biler, cykler og bådmotorer til store mængder håndværktøj, også til kranbiler, traktorer og entreprenørmaskiner.
AnnonceI de fleste tilfælde bliver de kriminelle udleveret ved grænsen til Danmark, men UKA henter også de kriminelle i de lande, hvor de er blevet anholdt.
De omrejsende udenlandske kriminelle anholdes også jævnligt i Danmark, inden de når ud af landet med byttet fra indbrud og tyverier.
AnnonceI 2011 fik afdelingen i Padborg således varetægtsfængslet 46 personer, efter at de havde stjålet lastbiler, bådmotorer og cykler, begået indbrud i villaer og stjålet fra butikker eller mennesker, der lige havde hævet penge i kontantautomater mange forskellige steder i Danmark.
Annonce[add:38]