23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Malurt i stigende lastbilsalg

Salget af lastbiler er stigende men fortsat under niveau i forhold til tiden før finanskrisen. Samtidig er bestanden af lastbiler fortsat faldende, mens brugtvognshandelen ikke er i topform.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhverv, hvor chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk udtaler:

»Tallene giver grundlag for en behersket optimisme. Stigningen i salget indikerer, at erhvervslivet har tillid til, at der stadig skal fragtes uændret eller mere gods. Det er positivt, men vi er fortsat under niveauet fra før krisen.

Den langsigtede trend er desværre uændret. Vi ser nogle svage indikationer af, at det kraftige tab af markedsandele, som transporterhvervet har oplevet de seneste 15 år, er ved at jævne ud, men det stadig for tidligt at erklære bunden for nået«.

Dansk Erhverv har kigget på tallene for nyregistrerede lastbiler, på bestanden og på handlen med brugte lastbiler.

På den korte bane viser tallene en stigning i erhvervenes køb af lastbiler fra 219 i november 2010 til 320 i november 2011.

Ses på den mere langsigtede trend, er bestanden i fald siden 2001, hvor der var omkring 50.000 lastbiler. Efter en kort stigning i 2005-2008 er der et kraftigt fald til dagens bestand på 44.000.

Tallene dækker over både salg af lastbiler og sættevognstrækkere.

[add:306]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078