Tidligere i år, 18. april, fortalte Lastbil Magasinet om en sønderjysk vognmand, der var chokeret over stigende bøder ved overtrædelser af bekendtgørelsen for særtransport.
Dengang lød det blandt andet fra Magnus Skak Jensen, indehaver af Skaks Specialtransport A/S på Kometvej 35 i Rødekro:
»Der er regler nok i forvejen i transportbranchen. Alle vores biler er danske endnu, men alt er klart til et eventuelt skifte til tyske biler. Det er i forvejen ikke til at begå sig med reglerne om køre- og hviletid. Vi kører blandt andet for vindmølleindustrien, hvor vi let risikerer at have en bil holdende ni timer. Det tjener vi ingen penge på«.