23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Flere danske biler over grænsen

Annonce

Der er fortsat gang i den internationale lastbilkørsel ind i Danmark. Det viser 3. kvartals grænsetælling fra brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD).

Lastbiltrafikken viser godt nok en sæsonmæssig tilbagegang på 0,9 procent i forhold til 2. kvartal 2011, men der er tale om det mindste sæsonudsving mellem 2. og 3. kvartal siden 2006, og trafikken i 3. kvartal 2011 ligger da også 6,78 procent over niveauet for samme kvartal sidste år. I alt kørte 4729 lastbiler ind i Danmark pr. døgn i årets 3. kvartal.

Annonce

Stigningen ligger p.t. hovedsageligt på den sønderjyske grænse, mens et svagt fald i lastbiltrafikken kan registreres over Femern og Øresund.

»Samlet har vi nu haft en tydelig opsvingstendens i lastbiltrafikken siden 1. kvartal i 2010. Omfangsmæssigt har opsvinget ligget på niveau med årene 2005-06, og det er derfor spændende, om den opadgående tendens fortsætter op imod det hidtidige topniveau, som blev nået i 2008,« siger ITD’s erhvervspolitiske chef Poul Bruun.

Annonce

Danske biler vinder terræn

Indekset viser også, at de danske lastbilers markedsandel fortsat er stigende. De dansk indregistrerede lastbilers andel i trafikken over grænsen steg fra 23,7 procent i 2. kvartal til 26,4 procent i 3. kvartal i år.

»Der er brancheinteresser, som forsøger at fremmane et billede af, at antallet af udenlandske lastbiler på de danske veje er i vild vækst. Vores tællinger viser, at disse udmeldinger ikke har rod i fakta. De danske lastbilers markedsandel har tværtimod været i svag stigning i de seneste tre år og er nu på niveau med for fem år siden,« siger Poul Bruun.

Annonce

Ydermere viser tællingen i 3. kvartal 2011, at stadigt flere af de udenlandsk indregistrerede lastbiler, der kører ind i landet, er ejet af danske transportvirksomheder. Samlet er det mere end hver tredje udenlandske lastbil, som kører ind i landet, der er ejet af en dansk transportvirksomhed, nærmere betegnet 35 procent, og det er den højeste registrerede andel nogensinde.

Annonce

[add:237]

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web02