Henrik Dam bliver transportminister
Senere mandag præsenterer Helle Thorning-Schmidt sit nye regeringsgrundlag med SF og De Radikale og den nye ministerliste med i alt 23 ministre.
Fordelingen af ministerposter er dog allerede sivet til pressen, og det ser ud til, at socialdemokraten Henrik Dam Kristensen bliver ny transportminister.
Henrik Dam Kristensen har op til folketingsvalget været udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokraterne og var bl.a. medlem af udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Erhvervsudvalget.
Henrik Dam Kristensen sad i Folketinget fra 1990-2004, hvor han var socialminister, fødevareminister samt landbrugs- og fiskeriminister.
I 2004 blev han valgt til Europa-Parlamentet, men valgte at stoppe, da han i 2006 blev valgt til partisekretær. I november 2005 sagde han ja til at stille op til Folketinget for Socialdemokraterne i Horsens-kredsen, og han blev valgt ind ved valget i 2007.
Henrik Dam Kristensen er uddannet på Kolding Teknisk Skole og har både arbejdet som landpostbud og skoleleder.
[add:177]