Rise Transport ved Taulov blev erklæret konkurs 18. maj sidste år. Siden har Lønmodtagernes Garantifond afvist lønkrav fra flere tidligere chauffører hos Rise Transport – og derfor er flere lønsager nu på vej i Arbejdsretten i København.
Hos 3F i Vojens oplyser faglig sekretær Uwe Lindemann således til Lastbil Magasinet, at afdelingen har anmeldt tre sager på vegne af lige så mange 3F-medlemmer. De har samlet mellem 100.000 og 120.000 kr. til gode, ifølge Uwe Lindemann.