Med foreløbig 12 nye medarbejdere i år - til aktuelt 130 ansatte – er finanskrisen godt på vej til at være et overstået kapital hos opbyggervirksomheden VM Tarm A/S på Tværvej 25 i vestjyske Tarm.
»Vi er markedsledende i Danmark, Norge, Sverige og Island. Og vi ser en del potentiale på disse markeder – samt på oversøiske markeder. Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi ansætter endnu flere nye produktionsmedarbejdere i år«, lyder det til Lastbil Magasinet fra salgschef Kristian Olsen, VM Tarm.