23948sdkhjf

DTL-formand fylder 60

I et kvart århundrede har vognmand og direktør Jørgen Egeskov arbejdet for bedre vilkår for det danske transporterhverv gennem forskellige tillidsposter inden for transporten. Det har han gjort med indignation, der kommer indefra, når erhvervet eller kolleger udsættes for urimeligheder, og det har han gjort med optimisme og diplomati på samme tid, når han har forhandlet sig til bedre vækstbetingelser for transporterhvervet. Onsdag 29. december fylder han 60.

Transport for Jørgen Egeskov er godstransport på vej og bane, og i sin egenskab af formand for Dansk Transport og Logistik (DTL), der repræsenterer den danske transportbranche, arbejder han hver dag på at få ministre, politikere, embedsmænd og meningsdannere til at forstå branchens vilkår og muligheder.

Jørgen Egeskov ser godstransporten, som det erhverv, der binder hele Danmark sammen, fordi lastbiler og godstog bringer væsentlige leverancer fra A til B – lige fra byggematerialer til byggepladsen til mælk og mel til supermarkederne.

DTL-formanden er som forretningsmand, organisationsmenneske og privatperson kendt som en mand, der holder ord, og som ikke bryder sig om urent trav. Så når nogen forsøger at snyde på vægten, kan hans ellers yderst rolige gemyt blive udfordret.

Selv driver Jørgen Egeskov, der oprindelig er uddannet landmand, en mellemstor vognmandsvirksomhed i Vamdrup, hvor han har specialiseret sig i kranudlejning og særtransporter – dvs. transport af f.eks. vindmøllevinger og andre særlige godstyper.

Det har han gjort med pæn succes, siden han for snart 30 år siden købte sin første kranvogn og etablerede Vamdrup Specialtransport.

Privat er han gift med Bodil og har to børn, og fritiden tilbringer han blandt andet på sejlbåden Plaisir.

Fødselsdagen markeres med en reception på Børsen fredag den 14. januar 2011 fra kl. 14-16.

[add:240]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063