23948sdkhjf

DTL frygter gebyr-snøvl

»Vi har ikke råd til at vente et år på, at politikerne retter deres egen fejl med at indføre gebyrtvang til genbrugspladserne. De affaldskørende vognmænd mister kunder, så længe gebyrtvangen består.«

Det siger DTL's affaldsekspert, Lisbet Hagelund, efter at partierne bag affaldsforliget nu overvejer at udskyde en ændring af reglerne for virksomhedernes brug af genbrugspladserne.

Forligspartierne var ellers først på måneden blevet enige om at fjerne virksomhedernes tvangsgebyr til genbrugspladserne her fra årsskiftet. Nu har Det radikale Venstre imidlertid trukket i land for at give kommunerne mere tid til at ændre administrationen af reglerne. Så derfor frygtes gebyrordningen først at blive lavet om fra 1. januar 2012.


Vognmændene mister kunder

»Som vi har påvist, betyder tvungen betaling til genbrugspladserne, at vognmændene mister kunder. Når virksomhederne skal betale til genbrugspladserne, vælger mange at opsige deres aftaler med private vognmænd. Derfor vil det koste mange affaldstransportører dyrt at skulle vente et helt år på at få en elendig lovgivning fjernet,« fortsætter konsulent Lisbet Hagelund.

»Efter stærkt pres fra bl.a. erhvervsorganisationerne blev politikerne ellers overbeviste om, at det var et vildskud at tvinge landets virksomheder til at betale til genbrugspladserne, uanset om de bruger dem eller ej. Derfor var vi naturligvis tilfredse med, at politikerne blev enige om at lave gebyrordningen om, så virksomhederne får deres valgfrihed om brug af genbrugspladserne tilbage,« forklarer hun.

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174