23948sdkhjf

Debat: Nemt at få tallene ned

Sidste uges omtale af det - tilsyneladende fald - i arbejdsskadet blandt lastbilchauffører har fået en læser til at reagere:

De afviser konsekvent alle skader som »ikke-arbejdsskader«, fordi de ikke står på listen! Hvad med at få opdateret den liste?

Rygskader afvises som regel, og det er lidt svært at forstå. Jeg har en arbejdsrelateret rygskade. Afvist.

At man kan få en blodprop i benene af at være tvunget til at sidde i et sæde, der ikke er konstrueret til voksne mennesker, er også meget uforståeligt for arbejdsskadestyrelsen, på trods af arbejdsmedicinernes uforbeholdne påvisning af årsagen.

En arbejdsrelateret faldskade er trukket så meget i langdrag, at man risikerer at dø, inden afgørelsen kommer. Den er flere gange udsat (gennem 5 år), og der er stadig ingen afgørelse, om den er erstatningsberettiget, fordi den skade, jeg har pådraget mig, ikke lige står på listen.

Min mening er, at når en skade opstår på arbejdspladsen, så er den arbejdsrelateret, men sådan tænker man ikke i arbejdsskadestyrelsen.

Det er ganske enkelt noget svineri, at lønmodtagere trækkes igennem et forløb på flere år, med store økonomiske tab til følge, for så til sidst at blive afvist.


Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup 

[add:233]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.593