23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Fremgang for dansk transport med danske lastbiler

Fremgangen i den indenlandske transport har bidt sig fast. Samtidig er transportvirksomhederne blevet mere optimistiske i deres forventninger til udviklingen i både omsætning og beskæftigelse, når der ses tre måneder frem. Det viser helt nye tal for godstransporten med danske lastbiler i 2. kvartal af 2010 og de seneste konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik, som DTL har analyseret.

Ser man på danske lastbilers internationale godstransport målt gennemsnitligt over 4 kvartaler, så de værste statistiske udsving fjernes, er det tydeligt, at situationen stadig ikke er god. Her udførte de danske lastbiler i 2. kvartal af 2010 et transportarbejde på 1.321 mio. tonkm. Det svarer til et fald på hele 32 pct. i forhold til året før.

Derimod er der anderledes positive takter at spore i udviklingen for de danske lastbilers indenlandske transport.

”Selvom der kun er tale om tal for ét kvartal, er det meget vigtigt, at vi nu kan se, at den vending i udviklingen for de danske lastbilers indenlandske transport, som kunne anes i 1. kvartal, nu synes at have bidt sig fast. I 2. kvartal udførte de danske lastbiler et indenlandsk transportarbejde målt gennemsnitligt over 4 kvartaler, der er 13 pct. højere i forhold til året før”, siger DTL's økonom Morten Pernø.

Samtidig er lastbiltrafikken både med færger og over broerne steget i 2. kvartal af 2010 i forhold til 1. kvartal, både ind og ud af Danmark.

[add:229]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08|