3F vred over chauffør-malkning
Staten malker landets chauffører for 38 millioner kroner for plastikkort, der beviser lovpligtig uddannelse. I alt scorer staten 140 millioner på lovpligtig uddannelse, som chaufførerne selv skal betale, og det vækker harme i 3F, skriver 3f.dk.
Den lovpligtige uddannelse inkluderer blandt andet et plastikkort til 500 kroner, og selve uddannelsen koster også et gebyr på 600 kroner.
Sammen med nedsættelsen af godtgørelse pr. kursustime giver det ifølge 3F staten en fortjeneste på 140 millioner kroner.
"Politikerne har vedtaget en lov, der tvinger chaufførerne til uddannelse. De skal selv betale, og de skal købe verdens dyreste plastikkort. Chaufførerne får en ekstra rudekuvert, imens får andre store skattelettelser. Det hænger ikke sammen," siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, til 3f.dk.
[add:209]