ITD rykker nu Udenrigsministeriet for svar på den henvendelse, som brancheforeningen sendte fredag 10. september vedrørende en meget usædvanlig gidselsag fra Belgien.
Her holdt bjærgningsfirmaet D&S, ifølge ITD, med politiets godkendelse en dansk lastbil og to chauffører indespærret i bilens førerhus i flere døgn. Scenen var en belgisk skrotplads, hvor bevogtningen bestod af tre »glubske« schæferhunde.