»Hvis ikke det var for deres store indsats, så tror jeg ikke, jeg havde fået min bil tilbage,« siger Jens Jørgen Orlof Pedersen.
Vognmanden fra Spjald ved Skjern i det vestjyske opdagede søndag morgen, at en af hans trækkere var forsvundet fra hans parkeringsplads.
»Kl. 10 ringer de så fra Andreas Andresen og spørger, om jeg mangler en lastbil. De har nemlig set den køre med en af deres trailere, som er blevet stjålet oppe fra Struer,« fortæller Jens Jørgen Orlof Pedersen til Lastbil Magasinet.