Sund fornuft i nye trækkere
Hos transportvirksomheden Danske Fragtmænd Transport A/S, en del af Danske Fragtmænd, har man netop udskiftet 20 lastvogne af ældre model med 10 nye G440/480 LA6X2/4MNA fra Scania. De nyindkøbte trækkere skal primært bruges til at køre modulvogntog på natdistribution, men skal samtidig køre almindelig lastvognskørsel i dagtimerne.
Trækkerne er indkøbt med en speciel støttepakke til chaufføren indeholdende en hel del ekstra sikkerhedsudstyr. En investering, der ifølge transportchef Kenneth Veng Jespersen er sund fornuft både, når det gælder økonomi og sikkerhed:
Tjener sig hjem
»Det er ofte fristende at spare på ekstraudstyret, men det kan faktisk godt betale sig rent økonomisk at investere i ekstra sikkerhed. Allerede ved første undgåede sammenstød med et autoværn vil det have tjent sig ind i reparationer. Og det er jo en helt ubetydelig omkostning, når vi taler om menneskeliv,« siger Kenneth Veng Jespersen om pakken, der blandt andet indeholder sikkerhedssystemet Scania Lane Departure Warning – et advarselssystem for kørebaneafvigelse, der advarer chaufføren, hvis køretøjet ved en fejl krydser kørebaneafstribningerne på vejen.
En fordel ved sikkerhedspakken til de nye lastvogne er Scania’s point system for korrekt og økonomisk køreteknik. Pakken indeholder også Adaptive Cruise Control – et system, der hjælper chaufføren med at holde en konstant afstand til køretøjerne foran og advarer, hvis afstanden pludselig formindskes. Men også en detalje som den håndfri telefon, hvor headsettet er monteret på sædet, er gennemtænkt:
Med en omfattende aftale indgået med Sanistål tidligere på året har der også været behov for at investere i 12 nye Scania-kranbiler, og i resten af året ankommer yderligere 15 krantrailere samt 10 tilhørende Volvo-trækkere.
[add:224]