Debat: Trolle tænker som en herremand
Omtalen af Arbejdsrettens afgørelsen i sagen om, hvem der skal betale for den obligatoriske efteruddannelse for chauffører, har fået nogle læsere til at reagere:
Hvis Anne Windfeldt Trolle selv skal på kursus, er jeg sikker på, at det foregår med fuld løn og diæter, der rækker langt ud over et par ristede hotdogs og en Cocio.
I det hele taget lever vi i en tid, hvor der ofres millioner på mere eller mindre seriøse kurser i alt muligt. Sjovt nok er det også sådan, at jo mere folk i forvejen får i løn, desto større er forståelsen for, at man selvfølgelig ikke kan pålægge dem nogen som helst udgift i forbindelse med kurset.
En bankdirektør ville formodentlig gå i koma, hvis han kun skulle modtage dagpengesatsen for sine kursusdage. Men chauffører kan man altså godt pålægge et kursus uden at kompensere ordentligt for det.
Anne Windfeldt Trolles udtalelser skuffer mig egentlig også, sådan generelt betragtet. Her troede man, at ATL havde fået en visionær kvinde med nye ideer, og så kommer hun med nogle udtalelser, der mere afspejler tankegangen hos en herremand i det nittende århundrede.
Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro
Så skal vognmændene så bare huske
ikke
at ansætte chauffører, der ikke har den uddannelse, der skal til.
Som chauffør synes jeg bare, at når al undervisning på gymnasier og universiteter er gratis for eleverne, burde den også være gratis for chauffører. Ellers er det jo berufsverbot af værste skuffe.
Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup
Ja, 4000 kr., og får man kun dagpengesatsen. Det vil jo så sige, at man går ca. 3500 kr. ned i løn den uge, så alt i alt bliver det 4000+3500 - altså 7500 kr., det vil koste.
Tak for kaffe, så må man hellere læse videre til arbejdsløs og nyde øllet i stedet for.
Allan Jensen
Bøgstedvej 298 A
9800 Hjørring
[add:180]