23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Trafikråd fejrer jubilæum

Tirsdag den 7. september markeres det, at Rådet for Sikker Trafik fylder 75 år. Jubilæet markeres i Den Sorte Diamant i København fra kl. 9.30 til 13.

Jubilæet byder bl.a. på en tidsrejse gennem rådets og trafiksikkerhedens historie med gamle filmklip, billeder, kampagner og interviews med personer, der har haft/har indflydelse på trafiksikkerheden i Danmark.


Ministeren taler

Der er tale om kendte og ukendte personer, fagfolk, politifolk, politikere, trafikofre, kommuner, reklamefolk m.fl. der på hver deres måde vil vise eller fortælle, hvordan de med traditionelle - og ikke mindst utraditionelle - midler har forsøgt at få trafikanterne til at tænke mere på trafiksikkerhed og overholde reglerne i trafikken.

Justitsminister Lars Barfoed holder åbningstalen, og direktør Anders Rosbo fra Rådet for Sikker Trafik vil i sin tale slutte arrangementet med at slå fast, hvad der stadig mangler at blive gjort: hvilke udfordringer vi står over for i dag, og hvor politikerne bør sætte ind, så der i fremtiden vil ske færre ulykker.

Endelig uddeles to priser til henholdsvis en privatperson og en kommune, der har gjort en exceptionel indsats for trafiksikkerheden – det hele bliver præsenteret af vært på DR´s Aftenshowet, Lise Rønne.

[add:175]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01