23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny direktør hos Renault Trucks Nordic

1. september 2010 er der vagtskifte i toppen hos Renault Trucks.

Mogens Nielsen (53), der siden 2006 har stået i spidsen for den nordiske del af den franske lastvognsproducent, vender efter endt udstationering tilbage til hovedkontoret i Lyon.

”Det har været nogle hårde, men også utrolig givende år i Danmark,” siger Mogens Nielsen.

”Men nu glæder jeg mig også til at vende hjem til min familie, som hele tiden har boet i Lyon. Og så må vi se, hvad fremtiden bringer, indtil videre starter jeg med at hjælpe Renault Trucks Rumænien med nogle store udfordringer,” slutter han.

Mogens Nielsen har været ansat i Renault Trucks siden 1986 og har tidligere bl.a. været ansvarlig for de europæiske importører og været udstationeret i Australien for Mack Trucks.

Ny mand i direktørstolen er Guillaume Zimmermann (40). Guillaume er fransk, men har i sine 15 år hos Renault Trucks allerede været udstationeret flere gange. Senest har han været direktør i Renault Trucks i Rusland, men det seneste år er blevet brugt til videreuddannelse med en MBA.

”Jeg glæder mig til at bo og arbejde i Danmark,” siger den nye direktør.

”Udfordringen ligger i at øge vores markedsandel og fortsat forbedre vores brand image i Norden. Heldigvis er der med den nye nordiske organisation lagt et rigtig godt fundament og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde Mogens Nielsen har sat i gang. Nu mangler jeg bare at lære sproget,” siger Guillaume Zimmermann, som allerede har planlagt sin danskundervisning.

[add:222]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|